Gud drager os til frelse
Hvad betyder det, at Gud drager os til frelse?
Det klareste vers om Guds dragning til frelse er Johannes 6:44, hvor Jesus erklærer, at “Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”
Det græske ord, der oversættes med “drage” er helkuo, som betyder “at trække” (bogstaveligt eller billedligt). Det er klart, at denne dragning er en ensidig affære. Gud drager til frelse; vi, der bliver draget, har en passiv rolle i processen. Der er ingen tvivl om, at vi reagerer på, at Han drager os, men selve dragningen er helt fra Hans side.
Helkuo bruges i Johannes 21:6 til at henvise til et tungt net fyldt med fisk, der bliver trukket til kysten. I Johannes 18:10 ser vi Peter trække sit sværd, og i Apostlenes Gerninger 16:19 bruges helkuo til at beskrive Paulus og Silas, der bliver trukket ind på markedspladsen foran herskerne.
Det er klart, at nettet selv ikke bidrog til at blive trukket til kysten, at Peters sværd ikke selv bidrog til at blive trukket, og at Paulus og Silas ikke trak sig selv til markedspladsen. Det samme kan siges om Guds dragning af nogle til frelse. Nogle kommer gerne og villigt , og nogle bliver draget uvilligt, men alle kommer til sidst, selvom vi ikke har nogen del i dragningen.
Men hvorfor har Gud brug for at drage os til frelse?
Kort sagt: Hvis Han ikke gjorde det, ville vi aldrig komme. Jesus forklarer, at ingen kan komme, medmindre Faderen drager ham (Johannes 6:65). Et menneske har ingen naturligt skabt evne til at komme til Gud, og det har heller ikke nogen lyst til at komme.
Fordi et menneskes hjerte er hårdt og sindet formørket, ønsker et ikke-genfødt menneske ikke Gud og er faktisk en fjende af Gud (Romerne 5:10).
Når Jesus siger, at intet menneske kan komme til Gud, uden at Gud drager ham, udtaler han sig om synderens totale fordærv og universaliteten af denne tilstand. Så formørket er det ufrelste menneskes hjerte, at det ikke engang indser det: “Hjertet er det mest bedrageriske af alt,
det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” (Jeremias 17:9).
Derfor er det kun ved Guds barmhjertige og nådige dragning, at vi bliver frelst. Ved en synders omvendelse oplyser Gud sindet (Efeserne 1:18), bøjer menneskets viljen mod sig selv og påvirker sjælen, som uden denne indflydelse forbliver formørket og oprørsk mod Gud. Alt dette er involveret i dragnings-processen.
Der er ret beset en måde, hvorpå Gud drager alle mennesker. Dette er kendt som det “generelle kald” og adskiller sig fra det “virksomme kald” af Guds udvalgte. Passager i Bibelen som Salme 19:1-4 og Romerne 1:20 vidner om det faktum, at Guds evige kraft og guddommelige natur “ses klart” og “kan forstås” ud fra alt det, der er blevet skabt, “så mennesket er uden undskyldning.”
Men mennesker fornægter stadig Gud, og de, der anerkender Hans eksistens, kommer stadig ikke til en frelsende viden om Ham uden Hans dragning af dem. Kun de, der er blevet draget gennem særlig åbenbaring – ved Helligåndens kraft og Guds nåde – vil komme til Kristus.
Der er mærkbare måder, hvorpå de, der bliver draget til frelse, oplever denne dragning.
For det første overbeviser Helligånden os om vores syndige tilstand og vores behov for en Frelser (Johannes 16:8). For det andet vækker han i os en hidtil ukendt interesse for åndelige ting og skaber et ønske efter dem, som aldrig har været der før.
Pludselig er vores ører åbne, vores hjerter vender sig mod Ham, og Hans Ord (Bibelen) begynder at rumme en ny og spændende fascination for os.
Vores ånd begynder at bedømme og forstå åndelige sandheder, som aldrig tidligere har givet mening: “Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok” (1 Korinther 2:14).
Og endeligt begynder vi at få nye ønsker. Han giver os et nyt hjerte, der vender sig mod Ham, et hjerte, der ønsker at kende Ham, adlyde Ham og ”leve et nyt liv” (Romerne 6:4), som Han har lovet.
Kilde: Gotquestions.org
E V A N G E L I E T
(de gode nyheder)
Jesus er Gud. Jesus døde på korset for min skyld – for at tage min straf for mine synder på sig.
Tre dage efter genopstod Jesus fra de døde og beviste derved, at Han alene er Herre over liv og død.
(1. Kor. 15:1-4).
Vi frelses og kommer i Guds nærvær af NÅDE alene, ved TRO alene, på JESUS KRISTUS alene!